Hvad kan jeg tilbyde?

 

Jeg underviser mennesker i at blive mere nærværende og opmærksomme i deres liv.
Jeg lærer folk, at man kan have det godt - selvom man er syg!
Og,- at man ikke behøver at være syg for at få det bedre.

 

Jeg underviser med udgangspunkt i det evidens baserede 8 ugers MBSR program. Se på forsiden under nyheder, hvornår næste hold starter. Jeg underviser små hold (4-8 pers.) så tilmelding bør foretages så hurtigt som muligt. Ved tilmelding og aflysning af deltagelse senere end 14 dage før kursusstart, kan betalingen IKKE refunderes. Du kan lade en anden overtage pladsen, eller vælge selv at komme på næste hold.

For at deltage i et MBSR forløb, der strækker sig over 8 uger, skal du forpligte dig til dagligt at træne i 45-60min. i mindst 6 af ugens 7 dage. Vi mødes én gang om ugen i 2½t. (dog 3t. den første og sidste gang.) Imellem 6. og 7. uge er der desuden en hel dags undervisning fra kl. ca. 9-17.

Inden du tilmelder dig, skal du sende mig dit tlf. nr. så jeg kan ringe til dig. For at blive tilmeldt holdet skal jeg høre om din motivation for at deltage. Jeg skal høre om din situation og dine muligheder for at komme til ALLE undervisnings dage. Har du nogen, der vil bakke dig op i de 8 uger som kurset varer? Bruger du medicin? Kurset er HÅRDT arbejde, - men også MEGET givende.

Nye hold startes op løbende, når nye deltagere har vist interesse for 8 ugers kurset.

Forløbet indeholder:

I det 8 uger lange intensive MBSR forløb, vil du blive guidet igennem forskellige øvelser, der hver især vil bringe dig ind i en mere accepterende tilgang til dine oplevelser. Denne opmærksomheds træning  vil styrke dit helbred, du vil føle større glæde, mere lykkefølelse og harmoni i livet.

 

  • Du vil få undervisning i meditation, afspænding, lette yoga øvelser mm.

  • Du vil lære effektive teknikker til at håndtere stress.

  • Du vil lære at iagttage  dine tanker og føle  følelserne, i stedet for at identificere dig med dem.

  • Du vil blive bedre til at kommunikere ærligt og tillidsfuldt med andre.

  • Du vil opleve, at ved at iagttage dine tanker og følelser, din krop og din adfærd, så vil du slippe fri af automatpiloten i livet, - og opleve livet med større nærvær og glæde.

    Du vil erfare:

  • at du kan arbejde  med dine smerter, både de fysiske og de følelsesmæssige.

  • At der er meget mere rigtigt ved dig, end forkert.

  • At nuet er det eneste sted i dit liv, hvor ændringer kan ske.

 

Undervisningen foregår i små grupper og med respekt for den enkeltes begrænsninger. Der udvikles ret hurtigt et trygt og respektfuldt miljø i gruppen, da alt hvad der bliver sagt, er beskyttet af tavshedspligt.

 

Hvis du får behov for det, så vil det være muligt for dig, at kontakte mig imellem undervisnings dagene. Jeg er her for at støtte dig igennem dit forløb, så spørg endelig, hvis du har spørgsmål eller udfordringerne virker uovervindelige. Selv i den tætteste tåge er der den vej, jeg vil gerne være din guide, så vi kan komme trygt og styrket videre.

 

Priser

Priserne inkluderer undervisningsmateriale og mp3 filer med guidninger til hjemmebrug.

Dette er intro priser, som er gældende i 2 mdr.

8 ugers MBSR forløb

Ved egenbetaling 3750kr. (3.000+moms)

Hvis betalingen går igennem et firma, er prisen 4.000kr. + moms.

Benyt venligst konto nr. 7670 6000678 Mindfulness-Opmærksomhed.nu

 

Intro arrangement.

Hvis du gerne vil deltage på et intro arrangement, så kommer jeg gerne ud i din virksomhed, forening el.lign. Måske kan du samle 5-10 pers. til et privat møde,- så kommer jeg også gerne. Et oplæg om MBSR på 1½-2t. koster 500kr. + moms, desuden beregnes tillæg for kørsel.

 

Jeg kan undervise i din by

Hvis du kan samle et hold på 6-8 deltagere i dit lokalområde og vi kan finde et egnet lokale på ca. 30m.2, så er jeg villig til at komme til dit nærområde for at undervise. Som tak for din hjælp, vil jeg forære dig en meditationspude, når kurset er kommet i gang! :)

 

Ønsker velkomne

Har du et ønske om en bestemt ugedag eller tidspunkt på dagen, hvor du gerne vil deltage i et 8 ugers MBSR forløb, så er du hjertelig velkommen til at sende mig dit ønske. Måske bliver næste hold på det tidspunkt, som passer dig  bedst.

 

Firma

Jeg kan også tilbyde at undervise medarbejdere i firmaer, hvis det ønskes som en workshop. ½ eller heldags arrangement. Forhør nærmere om prisen.

 

Skole

Hvis der er en skole, der har fået øjnene op for at MBSR kan bidrage til styrkelse af koncentrations evnen gennem mindfulness praksis, så stiller jeg mig også gerne til rådighed der. Mange skoler er langt fremme med at integrere mindfulness i undervisningen. Resultater som mere ro i klasserne, større sammenhold og mere venlighed imellem eleverne, er uvuderlige i skolebørnenes dagligdag.

Endelig kan jeg undervise på et retreat lignende stilhedskursus, hvor der vil være perioder med tavshed.

 

Skriv til mig, så kan vi sikkert finde ud af at løse en opgave sammen.

Kontakt 

Mindfulness-Opmærksomhed.nu, James Feldskou
Nørremarksvej 3, 6880 Tarm - CVR: 37123609 -
E-mail:

Cookies betingelser